Nicci French kan virkelig skildre en kvindes mareridt ud i detaljer, og her åbner thrilleren midt i mareridtet. Den unge kvinde Abbie ligger bagbundet, kneblet og med voldsomme hovedsmerter. Én gang i døgnet kommer en formummet mand og giver hende noget ubestemmeligt at spise og sætter hende på en spand. Efter flere døgn på denne måde, lykkes det ved et mirakel Abbie at slippe fri og vende tilbage til de levendes verden. Politiet tror ikke rigtigt på den overspændte kvinde, og det værste er at hun har hukommelsestab vedr. den tid der ligger lige op til mareridtets start. Bogen er bygget op omkring de små skridt hun tager ind i sit "gamle " liv og dermed haler skridt for skridt ind på sig selv. Det viser sig at hun kort forinden har forladt sin voldelige kæreste og er flyttet ind hos en kvinde der er som sunket i jorden. Som sædvanlig overbevisende uhyggeligt og spændende skildret, men har man læst flere af forfatterens bøger, vil man opdage at bøgerne er bygget op over samme skabelon: ung smuk kvinde, forvirret men med ben i næsen, ingen andre kan "se" forbrydelsen, ny bejler i kulissen der altid skildres lidt mystisk men aldrig er det, politiet ualmindeligt trægt og langsomt opfattende. Måske skulle hun ryste posen lidt.