Bøger / faglitteratur

December orkanen : 3. december 1999


Beskrivelse


I ord og billeder, suppleret med danskernes egne oplevelser, beskrives orkanen der ramte Danmark den 3.12.1999. Desuden temaer og fakta om vejr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2004

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 20. okt. 2004

Peter Tanev, kendt fra TV2, skriver her om en meteorologisk mærkedag af de særlige, fredag d. 3. december 1999, hvor århundredets orkan hærger Danmark, der mange steder kom nær undtagelsestilstand. Selv husker jeg mest dagen fordi vi i Thisted og omegn vist nok befandt os nær orkanens såkaldte "øje", og derfor husker jeg en underlig vindstille aften, kun afbrudt af nyhedernes dramatiske dækning af orkanens uheldsvangre vej over Danmark. Tanev fortæller om den meteorologiske baggrund for orkaner, om verdens kraftigste orkaner, om måleenheder, og om andre danske historiske storme som julestormen 1902, oktoberstormen 1967, novemberstormen 1981 som dog alle blev sat på plads af decemberstormen 1999. Bogen beskriver dagen som Tanev så den, sammen med øjenvidneskildringer fra hele Danmark. Den 4. december gør man så status over ødelæggelserne, orkanen havde krævet 7 danske dødsofre og mere end 800 tilskadekomne som søgte læge. Stormfaldet i skovene svarer til et område med 80.000 fodboldbaner, elforsyningen blev hårdt ramt, 200 brande, landbrug, infrastruktur o.a. Der er aldrig set værre vejrmæssige konsekvenser. Bogen igennem nyttige faktabokse og bagerst meteorologisk leksikon. For alle der har lyst til ikke alene at tale om vejret, men også læse om det.



Informationer og udgaver