Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Den 13. : en personlig beretning om mobning


Beskrivelse


Maria Hirse (f. 1971) fortæller om en barndom præget af lavt selvværd og mobning, som resulterede i et selvmordsforsøg, da hun var 13 år gammel.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2002

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 23. aug. 2002

Maria Hirses Æblekinder, 2001 om hendes spiseforstyrrelser er blevet vældig efterspurgt også blandt de unge, og jeg tror det samme vil ske med denne bog. I Den 13. fortæller Maria Hirse om sin barndom indtil hun som 15-16-årig sammen med sin mor flytter til Fyn for at starte på en frisk. Moderen melder hende til en modelkonkurrence og hendes liv bliver - for en periode - lidt lettere. Maria Hirse fortæller lige ud af landevejen om hvordan hun bliver drillet i skolen, og selv om hun flere gange skifter skole, flytter nissen med. Moderen har selv sine problemer og heller ikke i skolen møder hun nogen forståelse eller hjælp, "det går over" og "sådan er børn". Hun udvikler sig til at blive en person fuld af selvhad, hun har ingen selvtillid eller selvværd, hun er hele tiden bange for at folk skal vende hende ryggen og svigte hende, så derfor lader hun ikke andre komme hende tæt ind på livet. Hun begynder tidligt at gå i byen, få kærester, stjæle først legetøj og senere tøj sammen med nogle veninder, og som 13-årig er hun rigtig fuld for første gang. Langsomt opstår tanken om selvmord, og efter et mislykket selvmordsforsøg bliver hun endelig taget alvorligt. Ind i mellem er det rystende læsning om et barn, der svigtes. Bogen er hurtig læst, og den kan læses af de helt unge.