Lille roman fra Ægypten om en piges opvækst og studentertid. Forældrene har overdrevne ambitioner til pigen Nada, som hverken kan blive rumforsker eller prinsesse, gennem hendes opvækst piner og plager moderen hende så meget, at hendes hud næsten bliver blå, deraf bogens titel. Nada er ud af en beduinslægt, som nu holder til i en landsby i det nordlige Ægypten. Familien er stor og forskelligartet, og Nada føler sig kun for alvor hjemme hos én af hendes tre bedstemødre. Blandt jævnaldrende er hun et taknemmeligt mobbeoffer pga. et uheldigt udseende, og senere på universitetet er hun også en outsider. Her engagerer Nada sig i den islamiske bevægelse og tildækker sig, men hun kan hverken få den ene eller den anden af de mænd, hun forelsker sig i. Romanen er oversat fra arabisk over tysk, og jeg synes ikke, at den er nem at læse. Dels er sproget højstemt efter gængs dansk målestok, dels har jeg svært ved at forholde mig til de skiftende jeg'er og du'er, ligesom jeg ikke rigtig kan finde rundt i virkelighed og drøm. Flot blå forside med et par smukke kvindeøjne - resten af ansigtet er tildækket - som kan lede tankerne hen på Virkelighedens verden. Målgruppen er imidlertid en ganske anden; vante læsere med interesse for mellemøstlige samfundsforhold og unge kvinders søgen efter identitet. Forfatteren er født i 1968, og dette er hendes første bog, som bliver udgivet på dansk.