Bogen vil finde sin anvendelse i studiemiljøer, især på højere uddannelsestrin.
Den østrigsk-engelske filosof Wittgenstein skrev notater til et par forelæsningsrækker i 1933/34 og 1934/35. Noterne var anbragt i hhv. et blåt læg og et brunt læg, heraf titlen. Notaterne blev først udgivet i 1958, 7 år efter W's død. Bogen drejer sig om sprogfilosofiske problemstillinger. Hans greb om emnet var præget af hans matematiske uddannelse. Hans ambition var at lægge det naturvidenskabelige syn på filosofiske emner bag sig og søge ind på metafysikkens område. "Den blå bog"s første sætning er: "Hvad er et ords betydning?" Det, der især optager ham i bøgerne, er at forbinde sproget med abstrakte begreber, som ikke refererer til noget håndgribeligt i verden uden for sproget. Det kan altså være udtryk som: mene, tro, ane, tænke osv. "Den brune bog" starter da også med ordene: "Når Augustin skal beskrive, hvordan han lærte sprog, så foregik det, siger han, ved, at han lærte at sige, hvad tingene hedder". Spørgsmålet ved det abstrakte er, hvordan man kommer ud over at forklare ord ved andre ord? Michael Vernersen har udført en stor bedrift ved at oversætte teksterne. Han har ligeledes forsynet bogen med et fyldigt efterord.
Det er første gang, bogen udkommer i dansk oversættelse. I 1990 blev uddrag af "Den blå bog" udgivet i Imod forstandens forhekselse af Steen Brock og Hans-Jørgen Schanz.
Sproget er enkelt, problemstillingerne komplekse. En enestående bog, som holder længe.