Den dag Marie blev et uhyre

En billedbog for de mindste om mobning. For hver nedladende kommentar børnehavebarnet Marie får af sine kammerater, ser hun sig selv i et nyt og mere bedrøveligt lys. Snart tror hun, at hun ligner et uhyre. Mor må hente spejlet frem, før Marie kan se, at hun ligner alle andre børn. Historien er ligetil og gennemført. De sociale relationer og genvordigheder er genkendelige for ethvert førskolebarn, for hvem det handler om at turde tro på sig selv og eget værd. Marie lærer, ved fortællingens slutning, både sig selv at kende, men også at sige fra. Illustrationerne er usædvanlige og ved første øjekast ikke særligt appellerende, men de rammer problemstillingen i øjet. Tilhørerne får tydeligt syn for, at omgivelsernes billede af Marie ikke harmonerer med virkeligheden. Resten af verden skildres nemlig lige så "uhyrlig" som Marie, og lige så langt fra virkeligheden som hendes selvopfattelse. Der anvendes og blandes et væld af teknikker: Alt lige fra kul, sort/hvid konturtegning, maling med våde farver, til skrabeteknik og en anelse collage. Billederne er særprægede, men dynamiske og pirrer til det uforudsigelige, som nærer lysten til at læse videre. Til oplæsning og snak for/med førskolebørn.

Read the full assessment

Schweizisk billedbog, hvis eksperimenterende og ekspressive tegnestil ligner den nyere nordiske tradition. En bevidst barnlig streg, skæve vinkler og en kras og voldsom farvelægning med sorte konturer i blandingsteknik, som passer til en historie om mobning og følelser. Det er en god snakkesammenbog til børnehavebørn og mindre skolebørn, hvor mobning netop tit foregår sådan lidt i forbifarten, og hvor en dum og tankeløs bemærkning bider sig fast og kan ødelægge en hel dag for et følsomt barn. Bogens hovedperson Marie plages nu ikke kun af en bemærkning, men af en hel række dumme kommentarer fra de andre børn i børnehaven, som nok i virkeligheden ikke mener dem så slemt, som hun opfatter det. Bogen spiller på de slangudtryk, vi bruger om kroppen. Luk skuffen, væk med de luffer, kartoffeltud og sikken nogen børster du har på hovedet. Og Marie forandres. I stedet for at give igen bliver hun ked af det og stille og tror så meget på de andre, at hun på illustrationerne virkelig får en skuffe i stedet for en mund og en rund kartoffel i stedet for sin egen helt normale næse. Først da mor derhjemme henter et spejl og beskriver den søde Marie, hun ser derinde, bliver Marie sig selv igen. Illustrator har lavet Far bor i Borgergade nu 90/33.

Read the full assessment