Books / fiction / digte

Den døde stad : digte i udvalg


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Aug. 2009

By

By

Jens Hjøllund

d. 3. Aug. 2009

Første brede danske introduktion til Stefan Georges esoteriske og kontroversielle lyrik.

Mere end for sit lyriske forfatterskab forbindes Stefan George, 1868-1933, her i landet med "Ringen" - den kreds af idealistiske unge kunstnere og skønånder der i starten af 1940'erne dyrkede hans aristokratiske og antidemokratiske kunst- og livssyn. Georges egne digte kan man nu stifte bekendtskab med i denne store antologi, med hovedvægt på de to centrale samlinger Den syvende ring, 1907, og Det nye rige, 1928. Fra den tidlige dyrkelse af symbolismens dekadence og forfaldsæstetik udvikler digtene sig i retning af at indstifte deres eget æstetiske og åndelige univers, der heroisk vil hæve sig op over den materielle virkelighed og den småborgerlige moral. Udover digtene rummer antologien et mindre udvalg af SG's prosaskitser samt Madeline Rundstens stærkt subjektive efterskrift om Georges tid og liv og noter til de enkelte digte. Bogen er illustreret med kunst og fotos fra samtiden.

Oversættelsen udfylder en lakune mellem to andre giganter i tysk poesi: Friedrich Hölderlin og R.M. Rilke som allerede findes i Thorkild Bjørnvigs fremragende fordanskninger.

Georges kompromisløst skønhedsdyrkende og åndsaristokratiske digte er interessante som litterære udtryk, men gør det også klart - læst i et historisk perspektiv - hvorfor de, taget på ordet, rummer værdiforestillinger som alt for let lod sig misbruge af de politisk totalitære ideologier i 1930'erne og 1940'erne.