Samlet genudgivelse af romanen "Spartanerne", prosadigtet "Rosa Luxemburg" og det grafiske digt "Berlin". Til læsere af 1900-tallets ekspressionistiske danske klassikere.
Romanen "Spartanerne" er 3 jeg-fortællinger i forskellige historiske perioder. Ét spor forløber hos den unge soldat i militærstaten Sparta, et andet spor hos den unge soldat i skyttegravene under 1. verdenskrig og det tredje spor forløber hos rekrutten på kasernen i domkirkebyen. "Rosa Luxemburg" er en prosatekst, der hylder Rosa Luxemburg, der i 1919 sammen med bl.a. Karl Liebknecht og Franz Mehring stod bag den socialistiske novemberrevolution, der kostede hende livet. "Berlin" er et 1-sides figurdigt. Efterord af Johan Rosdahl. 9. del i "Sandalserien".
Emil Bønnelycke (1893-1953) repræsenterede ekspressionismen i dansk litteratur. I den ekspressionistiske og subjektivistiske roman "Spartanerne" beskrives krigens gru fra soldatens synsvinkel. Det er holdbar læsning, også i dag. Luxemburg-teksten og digtet er også ekspressionistiske i deres udtryk.
"Spartanerne" og dødsmesse-digtet "Rosa Luxemburg" udkom begge i 1919. Figurdigtet "Berlin" blev publiceret i tidsskriftet Klingen i 1918. Karin Michaëlis beskriver i Krigens Ofre indlevende krigens konkrete konsekvenser. Bønnelycke var inspireret af den amerikanske modernisme repræsenteret af Walt Whitmans digtningKrigens ofre.