Den evige flugt

I dagbogsform beskriver en dansk-jødisk mand, som aldersmæssigt er i begyndelsen af trediverne, sine oplevelser som flygtning i Sverige sammen med sin familie. Tidsmæssigt strækker bogen sigfra april 1940 til juli 1945 med hovedvægten lagt på krigens sidste halvandet år. Titlen hentyder såvel til den fysiske flugt som hovedpersonens flugt fra sin familie, fra sin elskede og fra sigselv. Hver af de valgte datoer beskrives på omkring en side. Opholdet som flygtning skildres som en tid fyldt af frustrationer, uvished, manglende gøremål og savnet af oplysninger om Danmark oghovedpersonens elskede og bekendte. Romanformen til trods virker dagbogen meget privat og autentisk. Den kunne være Kjeld Koplevs fars, er een tolkning. For adskillige læsere vil formen ikke virkeindbydende, og de nøgterne, næsten forretningsmæssige konstateringer vil ikke være interessante nok. For andre læsere vil beskrivelserne af en jødisk families dagligdag som flygtninge være etsupplement til andre bøger omlivet under den 2. verdenskrig. Kjeld Koplev har i flere andre romaner mere intenst, gribende og vedkommende skrevet om mænds følelser og oplevelser. Det gælder f.eks.Lammet (1982) og Midtvejsmanden (1988). Bogen udkom den 9 april.

Read the full assessment