En historie om længsler, mistet kærlighed og kvindeliv. For den store kreds af kvindelige læsere på 30+, der holder af romaner om kærlighed, også af den sørgelige slags.
Veronique Olmi (født 1962) er en fransk forfatter, som har haft succes med en tidligere roman "Bord de mer". Denne, hendes seneste roman, er den første på dansk. Vi følger hovedpersonen Emilie - fortælleren - som hovedkulds tager hjemmefra på sin 25-års bryllupsdag for at møde sin første kærlighed i Italien. På bilrejsen fra Paris til Genova reflekterer hun over sit liv som barn af forældre der ikke havde overskud til hende, storesøsteren med Downs Syndrom, som hun tog ansvar for, og ægtemanden Bertrand, som hun giftede sig med men ikke elsker, og sine døtre. Ankommet til Genova viser det sig, at det er Darios kone der har sendt bud efter Emilie, og hun har brug for hjælp til en Dario med hukommelsestab. Historien er godt skruet sammen og er elementært spændende med flere overraskelser. Spørgsmålet om hvad der er sket med Dario holdes til det sidste. Olmi skriver skiftevis let ironiserende og dybsindigt om livets tildragelser og konsekvenserne af livsvalg. Personerne kommer dog ikke helt til live for mig, måske fordi Emilie - ikke helt overbevisende - taler på deres vegne.
Samme målgruppe som læsere af fx Roisin Meaney og Maeve Binchy.
En spændende og sørgelig roman om længsel, tabt kærlighed og livets ubarmhjertige tildragelser til den store målgruppe af kvindelige læsere af kærlighedsromaner.