Peter Thielst, som har et omfattende forfatterskab bag sig, udgav i 2000 Kødets lyst - tankens list. Denne bog er en slags fortsættelse, men hvor Kødets lyst så på de lange perspektiver bag ud i tiden, fokuserer Thielst i denne bog på udviklingen inden for de sidste 30-40 år. Over alt i samfundet har seksualiteten sat sine præg, det offentlige rum er fyldt med det, pornografi kan findes over alt, prostitutionen er kommet frem i lyset. Hvad og hvordan påvirker det mennesker, hvordan påvirker det samfundet, og hvordan påvirker det forholdet mellem de enkelte mennesker. Store problemstillinger som Thielst giver gode bud på. Bogen består af en række kapitler som er hentet fra diverse tidsskrifter og aviser, kun epilogen og et enkelt kapitel er nyskrevet, hvilket præger bogen. Nogle af kapitlerne er letlæste og ligefrem munter læsning, andre er teksttunge og griber tilbage til antikken, hvor begrebet eros vendes og drejes i en filosofisk kontekst. Bogen afsluttes med en række billedeksempler, hvor forskellen på pornografi og erotisk kunst forsøges defineret.