En personlig krigsberetning skrevet af en tidligere børnesoldat, der vil kunne engagere både unge og lidt ældre læsere af barske skæbnefortællinger.
Forfatteren er født i Sierra Leone i 1980 og lever nu i New York. Han fortæller kronologisk med flere tilbageblik om sin flugt fra oprørshærens hærgen, indtil han tvinges til at blive drengesoldat i regeringshæren. Det er en hudløst ærlig beskrivelse af borgerkrigen, der ødelægger den gamle kultur, og hvor der ikke er forskel på de to parters voldelighed og afstumpethed. Ikke mindst giver bogen en dybere indsigt i, hvad der sker med børnesoldaterne, for hvem soldatergruppen erstatter familien. Hvordan de anspores til at blive følelseskolde mordere, godt hjulpet på vej af narkotika og rå krigsfilm. Man får også et godt indtryk af den senere uhyre vanskelige resocialisering, der skal hjælpe børnene gennem traumerne og gøre dem til sociale individer igen. Helt enkelt fortalt som drengen oplever det tilsat den modne, unge mands refleksioner.
Der er skrevet både fagbøger og romaner om emnet og en enkelt personlig beretning af en pigesoldat Mit liv som barnesoldat i Uganda, 2002 af China Keitetsi. I det selskab hævder Ishmael Beahs bog sig fint med sin levende, oprigtige og ligefremme beretning.
Det er en velskrevet, troværdig krigserindring, der fastholder læserens interesse med sin gribende beskrivelse af en ganske almindelig drengs forvandling til en følelseskold dræbermaskine og hans efterfølgende vanskelige resocialisering.