Den lille vampyr flytter

2. bind om den lille vampyr og Anton. Handlingen følger umiddelbart tråden op fra Den lille vampyr møder Anton. Efter at Anton i 1. bog havde fået pacificeret forældrene sker der i bd. 2 nogetnyt som giver ham urolige drømme og nervøs mave. Den lille vampyr, Rudolf får »gravforbud« (i.e. bliver smidt ud hjemmefra) fordi han plejer venskabelig omgang med mennesker. Han installerer sig påsin tyranniske vis i Antons kælderrum, og så starter problemerne for Anton. Han skal forhindre forældrene i at opdage, hvad der foregår i kælderen og han skal klare vampyrens blodtørstige familieog forelskede lillesøster. Men takket være forældrenes optagethed af T.V. og deres eget opdager de ingenting, alt ender godt, og vi er tilbage hvor vi startede. Det er barokt, morsomt,underholdende og af og til nervepirrende, men bind 2 tilfører ikke temaet eller historien noget nyt. Så hvis der er planlagt følgende bind efter samme opskrift kan man godt forestille sig, at manen dag bliver træt af Anton ogden lille vampyr. Format, udstyr og illustrationer helt i stil med bind 1.

Read the full assessment

Seriens første bog var Den lille vampyr møder Anton. På grund af sin fraternisering i dette bind med almindelige dødelige har drenge-vampyren Rudolf fået gravforbud og søger med kiste- ogligklæder tilflugt i Antons families kælderrum. Det giver Anton mange problemer. Han må passe på, at forældrene ikke får et ærinde i rummet. De andre beboere i ejendommen kan ikke lide stanken frakælderen og har mistanke til familiens rum. Rudolfs lillesøster Anna er stadig forelsket i Anton, og sammen flyver de til vampyrfest i en uhyggelig borgruin. Aft ender godt. Gravforbudet bliverhævet, Rudolf og kisten kommer tilbage til vampyrfamiliens gravhvælving uden at kirkegårdsbetjenten med de spidse træpløkke opdager dem. Det er meget underholdende, og læseren gyser lidt indimellem sammen med Anton. Men desværre blev alle de gode ideer brugt i første bind, så historien kører lidt i tomgang. Udvikling i forholdet mellem Anton, hans forældre og vampyrbørnene er der ikkemeget af. En god letlæseligoversættelse fra tysk af Mogens Wenzel Andreasen og en rigtig gyselig forside gør den egnet til selvlæsning fra ca. 10 år.

Read the full assessment