Books / fiction / digte

Den menneskelige tragedie - en guddommelig komedie


Description


Digte. Fabulerende og episk digtsamling om en række menneskelige skæbner op igennem historien.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. June 2020

By

By

Thomas Glud

d. 15. June 2020

Bogen indeholder en række episke digte skrevet i et fabulerende og farverigt sprog. Gennem myten og erindringen kommenterer og fremmaner digtene forskellige historiske perioder. For lyriklæsere.

En række episke digte af Jan Jensen, som med udgangspunkt i digterjeget skildrer en række situationer, nogle fra historiebøgerne, andre af fri fantasi. Tematisk spiller bogen, som titlen også indikerer, på en række menneskelige skæbner af mere eller mindre uheldssvanger art. Genremæssigt ligger den mellem det mytiske, det erindrede og det faktuelle.

Sproget er farverigt og originalt. Mængden af digte og deres vidtfavnende fortællelyst kan godt være en smule overvældende. Når det er sagt er hvert enkelt digt en oplevelse at dykke ned i og dvæle ved. Af og til støder man ind i sproglig originalitet, ligesom der også fortælles mange forskellige og interessante historier. Overordnet præsenterer samlingen en række menneskelige skæbner, som ikke altid ender heldigt.

En lignende bog i sin måde at revse menneskeligheden på kunne være Thomas Bobergs Hesteæderne - trilogien, som også gør brug af et fortællende og fabulerende sprog.