Den ny koloni

Wróblewski kendes i forvejen for bl.a. et par digtsamlinger på samme forlag. Her præsterer han nu noget så usædvanligt som en roman i dialog-form. Der er ingen beskrivelser eller regibemærkninger, kun korte sætninger på max. en hel boglinie. Personerne er Larsen, Moren, Hr. Spolik og Zvidd, og scenen er: Jorden/Nær Dig/Altid. En del i formen bringer mindelser om Beckett, hvor f.eks. (stumper af) replikker kan gentages og drejes forløbet igennem, og en snert af Kafka føles også i det abstrakt mareridtsagtige, hvor et projekt angående Larsen beskrives med dagligdags ord uden drama i noget, der måske netop er det. Larsen skal reddes fra at blive: "Hr. Spolik: (...) en anonym isskulptur / Moren: Og på den måde smelte. Forsvinde fra jordens overflade". Det er suggererende og foruroligende læsning, og altså helt specielt. Denne på en gang abstrakte og samtidigt nærværende dialog-roman akkompagneres af Laskowskis sort-hvide fotos af nok genkendelige, men alligevel sære, foruroligende miljøer, hvor f.eks. mennesker gengives udviskede. Disse fotos understreger romanens univers i dette udspil, der er imponerende i sin konsekvens, og som henvender sig til det publikum, der vil følge med der, hvor eksperimenterne sker.

Read the full assessment