Kai Sørlander definerer dét, han ser som filosofiens mest grundlæggende spørgsmål, som er: "Hvad er således nødvendigt, at det ikke kunne være anderledes?", og formulerer selv nogle svar gennem begrebslogiske deduktioner. For læsere, der er særligt interesserede i filosofi.
Målet er at udføre "den transcendentale deduktion af de begrebslogiske betingelser for enhver mulig virkelighedsbeskrivelse". Det er Sørlanders svar på filosofiens opgave samt en opposition til "tidens åndelige horisont", som Sørlander vurderer er "snæversynet" i forhold til at kunne "se muligheden af en absolut sandhed". Bogens ærinde er selverklæret fornuftens: "Gyldigheden [af de fremførte tanker] afhænger ikke af graden af tilslutning, men alene af, om fremstillingen lever op til begrebslogikkens indre tvang".
Bogen vil være mest givende for læsere, der er velbevandrede i filosofihistorien. Og for læsere, som er i stand til at følge Sørlanders kritik af "universiteternes svigt", i kraft af at de "benægter rationalitetens universelle forpligtelse". En kritik, som mest diskuteres i en abstrakt forstand, og uden at vise konkrete eksempler på fx publiceret forskning eller forskere, som kunne underbygge kritikkens gyldighed for de uindviede.
"Den rene fornufts struktur" er en videretænkning af Sørlanders filosofi fra fx Det uomgængeligeIndføring i filosofienKritik af den rene fornuft og Indføring i filosofien, der i sig selv viderefører fx Immanuel Kants Kritik af den rene fornuft"Den rene fornufts struktur" er en videretænkning af Sørlanders filosofi fra fx Det uomgængelige og , der i sig selv viderefører fx Immanuel Kants Kritik af den rene fornuft"Den rene fornufts struktur" er en videretænkning af Sørlanders filosofi fra fx Det uomgængelige og Indføring i filosofien, der i sig selv viderefører fx Immanuel Kants .