Bogen til dem, der både ønsker et bedre videnskabsteoretisk overblik og at komme mere i dybden med den egentlige filosofiske videnskabsteori. Som sådan henvender bogen sig til både studerende og færdige kandidater inden for især samfundsvidenskab og humaniora. Ambitionen er at bidrage til klarhed og fornuft i en verden, hvor ideologisk forblændelse ikke blot sker gennem massemedier og underholdningsindustri, men også gennem en akademisk teoriproduktion, der udvikler og anerkender alle mulige programmer for videnskab. Klassiske programmer er f.eks. positivisme, fænomenologi og hermeneutik, men utallige er i dag de -ismer, -gier og -ikker, der cirkulerer i diskussioner om viden og videnskab. Mange af dem er opstået, fordi deres respektive tankegange viste sig relevante i nogle bestemte sammenhænge, og dér bruges de helt legitimt. Når sådanne teorier så udbredes til andre sammenhænge, kan de ofte bidrage med interessante perspektiver, også på viden og videnskab; men ikke al teori om videnskab er videnskabsteori.
Videnskabsteori handler om krav til videnskabelig viden, og disse krav hviler på forudsætninger, der kan ekspliciteres yderligere. Specielt i dag er der dog brug for en bog, der ikke blot analyserer den klassiske videnskabsteori, men i samme diskurs også forholder sig til de meget forskellige tankegange, der i dag giver sig ud for at være videnskabsteori. Det sker i Om videnskabelig viden.