Med udgangspunkt i de rige arkæologiske fund i det sydøstfynske Gudme beskrives de mulige kontakter, jernalderfolkene havde til Romerriget. Meget spændende for alle historisk interesserede.
Odense Bys Museer viser i 2015 en særudstilling, der bygger på Karsten Kjer Michaelsens bog. Som arkæolog har han selv i en årrække gravet og forsket i de mange imponerende fund fra Gudme, der i jernalderen var et stort centrum for handel og sikkert også religion. I bogens første del beskrives tiden omkring Kristi fødsel, hvor Romerriget var stort og rigt og strakte sig langt op i Tyskland, men helt op nordpå til "Barbarikum" ønskede romerne dog ikke at komme. Forfatteren diskuterer andre forskeres fortolkninger og kommer med forslag til, hvordan de kostbare genstande, der er fremstillet i udlandet, er nået frem til Fyn. I bogen ses mange illustrationer af skattefundene, samt kort og tidslinjer.
Det er et spændende perspektiv, Kjer Michaelsen, fremlægger i sin beskrivelse af Romerrigets forhold til barbarerne oppe nordpå. Her kan alle interesserede være med, mens bogens mere detaljerede fundbeskrivelser og sammenligninger kræver en ihærdig læser.
Af nyere bøger om jernalderen må Jørgen Jensen bind tre og fire i værket Danmarks oldtid. Bind 3 fremhæves. En udstilling på Nationalmuseet var baggrund for bogen Sejrens triumfDanmarks oldtid. Bind 3 : Ældre jernalder 500 f.Kr-400 e.Kr.Sejrens triumfAf nyere bøger om jernalderen må Jørgen Jensen bind tre og fire i værket Danmarks oldtid. Bind 3 fremhæves. En udstilling på Nationalmuseet var baggrund for bogen .