Bøger / skønlitteratur / krimi

Den sande historie om Pinocchios næse : en roman om en forbrydelse


Beskrivelse


Krimi. I Stockholm kaldes kommissær Bäckström ud til en kendt og hadet forsvarsadvokat, der sammen med sin hund har lidt et drastisk endeligt. Kommissæren ser sagen som endnu en mulighed for at berige sig selv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2014

af

af

Per Månson

d. 4. mar. 2014

For krimilæsere, der ikke blot vil underholdes under læsningen, men også gerne vil underholdes på en begavet måde.

Persson er kriminolog og professor samt Sveriges førende ekspert indenfor området og en gudsbenådet forfatter. Dette er tredje bind i hans nyeste serie med den gennemkorrupte kriminalkommissær Evert Bäckström, som første gang optrådte i Linda - som i Lindamordet. Han kaldes ud til en kendt og hadet forsvarsadvokats villa, hvor ejeren og hans hund begge har lidt et sørgeligt endeligt. Sagen har forbindelse til lyssky handler med gammel russisk kunst, og kommissæren ser en mulighed for igen at berige sig ved dels at sælge oplysninger til pressen om en forbindelse til kongehuset og dels at negle en uvurderlig spilledåse. Meget lykkes for ham i al hans brovtende selvglæde, men nemesis venter som sædvanlig i kulissen. Det er en spændende, original og humoristisk krimi med meget overraskende plots.

I usympati har kommisæren næsten kun sit modstykke i Urquardt i House of Cards.

En meget anderledes og begavet nordisk krimi.