Books / fiction for children / roman

Den som intet vover, intet vinder

Del 3 of Øje for øje

Description


"Budbringeren" bliver ved med at ringe til Musa. En ny bombe truer København. Hvem står bag? Og hvem er "Budbringeren"?

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Lotte Lykke Simonsen

2008

Sidste bind i Yusuf-trilogien, som startede med bogen Øje for øje, 2007. For at få det fulde udbytte af denne sidste del forudsætter det, at man har læst de to tidligere bøger. En bog der henvender sig til unge fra 13 år.

Tredje del fortsætter handlingen fra de tidligere bind: Yusuf er stadig stærkt præget af de dramatiske begivenheder, som har fundet sted i det sidste stykke tid. Der er sket store forandringer i hans og familiens liv. Centralt i denne bog er "Budbringeren", som ringer og giver ordre. Når "Budbringeren" ringer skal Musa og andre igen sørge for at der sker terror og springer bomber i København. Heldigvis sker det hele ikke helt efter planen. Da Yusuf og familien finder ud af, hvem "Budbringeren" er, er det som om noget ændres. Yusuf liv ændrer sig også, han får tilbud om at blive pædagog og søsteren Havva og Yusuf får snakket med deres far, og livet tegner anderledes. Bogen er skrevet i et let og flydende sprog, der gør den nem at læse. Det er stærk og nærværende læsning med mange muligheder for eftertanke og diskussion. Man kommer som læser ind bag en facade, som ellers ikke er så tilgængelig.

Der er flere bøger der tager fat på emnet 2. generations indvandrere. Men jeg kender ingen bøger, end denne serie om Yusuf, der har denne vinkel på.

En meget velskrevet, nærværende og spændende historie om terror og indvandrerproblematikker. Bogen kommer med en fin slutning og samler alle tre bind i serien.