For videregående besættelsesinteresserede.
Værket er den første store undersøgelse af den danske sortbørskriminalitet under og efter 2. verdenskrig. En kriminalitet som spændte fra privat småhandel på gadeplan over omfattende og organiserede kriminelle foretagender som i edderkopsagen til white collar kriminalitet med en række respektable virksomheder involveret. Bogen kommer godt rundt om emnet og behandler baggrunden for rationerings- og prislovene, krisepolitiets indsats, domme og straffe, befolkningens generelle holdning til sortbørshandelen, varernes art, hvem de kriminelle var og reaktion på rationeringen og vareknaphedens dybe indgreb i hverdagen. Indgreb der i krigssituation skabte grobund for en organiseret kriminalitet - som den ellers kun var kendt fra forbudstidens USA. Bogen er et længe savnet stykke historisk forskning, som er velfunderet og overbevisende i sin faglighed. Værket er på trods af "blødgøring" med de mange enkeltsager, en god eksemplicificering og alment sprogbrog primært forskning frem for populærhistorie, ligesom tilegnelsen af det komplekse stof kræver bagrundsviden.
Værket udfylder et hul i besættelsesforskningen. Af forfatteren tidligere bl.a.: Danskere på Vestfronten 1914-1918.
Bogen udgør den første store undersøgelse af den sortbørsrelaterede handel under besættelsen. Der er tale om et fagligt meget velunderbygget værk med en god anskueliggørelse af det komplekse emne, men i sin fremstilling dog primært forskning frem for populærhistorie.