Books / nonfiction / håndbøger

Den store fuglebog


Description


Beskrivelser af 420 danske og europæiske fuglearter. Hver familie beskrives i en kort indledning med oplysninger om bl.a. føde, levested og træk, hvorefter de enkelte arter beskrives i større eller mindre artikler, illustreret med tegninger og fotos.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Søren Brunbech

2007

De fleste fugleelskere vil nok få lyst til at bladre i denne flotte fuglebog, der præsenterer de europæiske fuglearter.

Den engelske ornitolog Dominic Couzens og den fremragende fuglefotograf David Cottridge står bag denne beskrivelse af de 420 almindeligste fuglearter man kan træffe i Europa. Til indledning er der et generelt kapitel om fuglenes udvikling, anatomi, klassifikation og levesteder. Dernæst følger artsgennemgangen, hvor der er en god udnyttelse af det store format til store, smukke farvefotografier og en række mindre farvetegninger. Teksten fortæller om forskellige karakteristika ved arten, og der er ganske små udbredelseskort, og en kode der angiver hvor almindelig arten er i Danmark.

De fleste andre af de mange gode fuglebøger på dansk er målrettet mod hjælp til bestemmelse af de enkelte arter. Jens Overgaard Christensens Danmarks store fuglebog, 2004 er et eksempel på en bredere og mere generel beskrivelse af de danske fuglearter.

En flot fuglebog, som fuglevennerne kan hygge sig med i lænestolen før eller efter fugleturen for at blive klogere på de europæiske fuglearters levevis og nyde de mange smukke farvefotografier.