En tyveriaffære på en kostskole for unge af fornem byrd i en østlig provins af det tidligere stortyske rige udløser et ubehageligt afhængighedsforhold mellem den skyldige og dennes »venner«, intriganten Reiting, den evigt filosoferende Beineberg med den indiske baggrund, og titelfiguren, den begavede og følsomme, men vege nihilist Törless, som står splittet mellem længslen efter den borgerlige trygheds faste normer og »vennernes« vilde og amoralske farlighed. - Indgående belyses forholdet, hvori der indgår stænk af sadisme, latent sexuelt begær, offertanker og determinisme. Hovedtemaet er tidens relativitet (jfr. Proust) og de underbevidste, irrationelle kræfters magt, og bogen er tankemæssigt og intellektuelt fængslende, men trods den klare stil for tør og abstrakt til for alvor at engagere sin læser. Man synes at bevæge sig i et lufttomt rum helt uden tids- og lokalkolorit (bogen stammer fra 1906). Bogen - der nærmest må opfattes som en begavet forstudie til det europæiskberømte, men endnu uoversatte hovedværk Der Mann ohne Eigenschaften - lodder dybere end novellerne i Tre Kvinder, men den er mindre anvendelig i bibliotekerne.