Books / fiction

Den usynlige grænse


Description


Tegneserie. Den unge idealistiske kartograf Roland de Cremer bliver ufrivilligt en brik i det spegede politiske spil om at få indlemmet fyrstedømmet Mukha i Sodrovno-Voldachien.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 28. Apr. 2006

By

By

Steffen Kronborg

d. 28. Apr. 2006

Den "usynlige grænse" i Schuiten og Peeters' allegori over konflikterne i det tidligere Jugoslavien - og andre steder - er den historisk betingede grænsedragning, som lederen af Sodrovno-Voldachien vil bruge i sin politiske argumentation for at indlemme fyrstedømmet Mukha i et nyt Storsodrovnien. Vi befinder os i forfatternes gådefulde univers af Hemmelighedsfulde Byer, hvor den unge idealistiske kartograf Roland de Cremer er ved at blive et led i et speget politisk spil, som har til formål at spænde den videnskabelige integritet for realpolitikkens vogn. Den usynlige grænse er derfor også grænsen for, hvor meget eksperterne er villige til at gå på kompromis med deres faglige bevidsthed og med deres samvittighed. Og sidst men ikke mindst refererer titlen til albummets diskussion af grænserne for almindelig menneskelig anstændighed - grænser, som den unge Roland overskrider, da han sætter sin mission over kærligheden til kvinden Skhodra. Schuitens suggestive billedside indeholder på samme tid en stærkt håndgribelig stoflighed i beskrivelsen af bygninger og maskiner og en udefinerlig mystik, som man også finder i seriens tidligere bind. En smuk, afdæmpet farvelægning fuldender indtrykket af endnu et hovedværk i forfatterskabet. Mest for voksne.


Weekendavisen

d. 9. June 2006

By

By

Bo Bjørnvig

d. 9. June 2006


Politiken

d. 29. Apr. 2006

By

By

Karsten Ifversen

d. 29. Apr. 2006


Strip!

Nr. 35 (2006)

By

By

Benni Bødker

Nr. 35 (2006)