Vanskabningen fra Saint-Martin kanalen

Et album i Tardi's velkendte streg fra Adele-serien med eminente gråtone-de stemningsbilleder af Paris, de vanlige karikerede personer, samt den velkendte »gotiske« uhygge med diversevanskabninger. Albummet foregår fra et minut over midnat d. 11.11.1918 (våbenstilstandsdagen 1. verdenskrig) og 24 timer frem. Det er meget svært at finde hoved og hale i handlingen, den er som enmodernistisk roman, den stærkt symbolske historie er et billede på 1. verdenskrigs totale formålsløshed, de meningsløse massemord samt den hule, floskelfyldte patriotisme med de vajende faner ogjublende masser. Symbolet på krigen er et rødt, blækspruttelignende uhyre, som dræber i flæng (deriblandt en nonne, som taber en hel ladning kors). Uhyret ledsages på mystisk vis af enbedemandslignende herre med en fast replik (Opklares i næste album). Adele og Brindavoine er genoplivede, hvor A. sammen med en klovn prøver at opklare den egentlige årsag til krigen. Den klovn,der vidste det, er imidlertid død. B.deltager i den afsluttende cirkusforestilling. Sammenlignet med Adele-historierne og Farvel, Brindavoine er handlingen endnu mere indviklet og virker sombegyndelsen på en ny serie. Derfor lille antal trods de flotte tegninger til alle voksenafdelinger.

Read the full assessment

På selve Våbenstilstandsdagen 1918 vender Adele tilbage til sin lejlighed efter 6 års nedfrysning. Straks sker der uhyggelige ting omkring hende. En række cirkusartister myrdes, fordi de villeafsløre et attentat mod en sadistisk, fransk general. Attentatet lykkes, men morderne forbliver på fri fod. Mange spørgsmål venter på afsløring i album 7. Hvem er den mystiske mand? Hvad med destore blækspruttearme, der dukker op forskellige steder og forårsager katastrofer. Er det et naturfænomen, eller er det verdens ondskab, som manifesterer sig? Det fascinerende ved historien er denironiske, underfundige skildring af livet i Paris, de overnaturlige kræfter, som lurer med nye perspektiver, og ikke mindst den suveræne medieanvendelse. Fremhæves kan de detaljerede,stemningsfulde miljøer, præget af mørke og regn, som giver skygger og spejlinger. Personkarakteristikken er enkel og markant, sommetider grotesk. Farveanvendelsen understreger dramatikken. Der ermange henvisninger til tidligerealbums, hvis indhold det er en fordel at kende. Ligeledes stiller historien store krav til læserens fantasi og opmærksomhed. Det er derfor tvivlsomt, om nogle afskolebibliotekets lånere vil engageres af dette album.

Read the full assessment

Adèle-serien er for unge og (især) for voksne.

12 år er der gået, siden serien om Adèle Blanc-Sec sidst blev oversat til dansk, men nu foreligger det hidtil uoversatte bind 9 i en flot værkudgave sammen med genudgivelser af seriens 8 første bind. Stadig mangler dog det (måske) afsluttende bind 10, som heller ikke er udkommet på fransk endnu. Genudgivelsen af de 8 bind er en god idé af flere grunde. Dels har Tardis banebrydende og stærkt originale serie i lang tid været utilgængelig på det danske marked, dels er kendskabet til begivenhederne i de tidligere bind afgørende for forståelsen af indholdet i det nye bind 9. Persongalleriet er gennemgående i hele serien, så hvis læseren vil have en chance for at følge med i den indviklede intrige, er han/hun nødt til at have de tidligere bind nogenlunde præsent i hukommelsen. Med mindre man da blot vælger at se de enkelte bind i serien som virtuose variationer over forfatterens leg med den kulørte kioskromans genrerammer.

Tardi fremstår i dag som en af den moderne europæiske tegneseries ubestridte mestre, og serien om Adèle Blanc-Sec er fortsat hans hovedværk. Serien er inspireret af Edgar Jacobs' Blake og Mortimer og har selv leveret inspiration til talrige nyere serier, bl.a. Dick Herrison af Didier Savard.

Adèle Blanc-Sec-serien er både intelligent, vittig og underholdende. De første bind i serien har for nylig dannet grundlag for en spillefilm af instruktøren Luc Besson.

Read the full assessment