Romanen er forfatterens 7. bog. Den er en kærlighedshistorie om jeg-fortælleren, som stormende forelsker sig i den smukke advokat Secil. Moderen, som han har et had-kærlighedsforhold til, er læge, og jeg-fortælleren er den eneste, hun virkelig har elsket. Secil og fortælleren får et barn, som viser sig at have en hjertefejl, og som dør. Der er noget udvendigt over beskrivelsen af personerne. Hverken moderens selvmord eller barnets død engagerer. Det lidt bohemeagtige og utraditionelle persongalleri og de to elskendes sjælekærlighed kalder på sproglig dybde og stringens, men klicheerne mere end lurer. Ind i hovedtemaet flettes pengegriskhed, måske som et udtryk for det onde, og kristen tro.