Magisk kærlighedshistorie om rastaen Emmanuel Darwin og den synske Yejide, der kommer fra hver sin verden, men forelsker sig, da døden forener dem. For voksne læsere af kunstneriske kærlighedshistorier med overnaturlige elementer.
Bog fortalt i to spor: Darwin og Yejide på to fiktive steder i Trinidad. Yejide tilhører slægten af St. Bernard-kvinder, der lever i et meget specielt hus på toppen af bjerget. De er synske gennem flere generationer og taler med de døde. Yejide overtager sin mors rolle som medium, da moren dør. Vi følger Yejides kampe med sin skæbne. Et andet sted i Trinidad rejser rastaen Emmanuel Darwin - primært kaldet Darwin - til byen for at arbejde, så han kan forsørge sin svagelige mor. Darwin får job på en kirkegård, hvor der foregår lyssky forretninger, men med mødet med døden, møder han også Yejide og en forunderlig kærlighed opstår.
Speciel og usædvanlig bog i et smukt sprog. De mange magiske og overnaturlige ting fletter sig ind i den eksotiske verden i Trinidad. Kærlighedshistorien er fin og smittende, men det er et must, at man er til den overnaturlige del af historien.
Den magiske realisme findes også i disse to værker: 100 års ensomhedDine øjne så mig og Dine øjne så migDen magiske realisme findes også i disse to værker: 100 års ensomhed og .