Spændende thriller, hvor man endnu engang følger enspænderen Wilde, der er opvokset i skovene. Denne gang rodes han ind i et betændt reality-ægteskab og en potentiel seriemorder, da han forsøger at finde sin familie. For alle, der holder af hæsblæsende action og et intelligent plot.
35 år efter at drengen Wilde blev fundet i skoven, har han besluttet sig for for alvor at lede efter sin forsvundne familie. Via en DNA-database finder han sin far og en fjernere slægtning, måske en fætter eller halvbror. Men kontakten forløber slet ikke som beregnet. Lynhurtigt bliver Wilde rodet ind i en historie om reality-superstjerner, overgreb, et potentielt selvmord, en seriemorder og en selvtægtsgruppe, der straffer internet-trolls og SoMe-haters. Problemerne står i kø, og Wilde befinder sig endnu engang midt i orkanens øje. Harlan Coben har skrevet en lang række populære spændingsbøger, denne er efterfølgeren til Drengen fra skoven.
Velskrevet og fængende spændingsroman med et tårnhøjt tempo og et effektivt og spændende, men også lidt forvirrende plot med mange fortællestemmer.
Læs også serien om David Raker, hvor Jagten på de dødeLøftet er del 1. Eller Cobens serie om Myron, hvor Løftet er seriens første bindLæs også serien om David Raker, hvor Jagten på de døde er del 1. Eller Cobens serie om Myron, hvor er seriens første bind.