Bøger / faglitteratur / bibliografier

Det åbne redskabsskur : hovedstrømninger i det nye årtusindes danske forfatterskolelitteratur


Beskrivelse


På baggrund af de 44 debutværker, forfatterskoledimittenderne efter 2000 har begået, kortlægges og diskuteres denne litteraturs mest fremtrædende tendenser og kunstgreb samt disses litteraturhistoriske og -teoretiske baggrunde.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. apr. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 15. apr. 2013

Målgruppen er læsere som interesserer sig for dansk litteratur, og især forfatterskolen, på akademisk niveau. Til opgaver kræves mindst godt gymnasieniveau, i praksis nok mest relevant for videregående studier.

Martin Gregersen (f. 1988) og Tobias Skiversen (f. 1987) arbejder ved Aalborg Universitet og skriver her en savnet litteraturhistorisk og aktuelt litteraturvidenskabeligt portræt af fænomenet "forfatterskolen", som de som bogens præmis synes er noget ensidigt miskrediteret som en skole, der mest udklækker "smalle" forfattere. Bogens introduktion citerer bl.a. forfatteren Susanne Staun fra debatten om kunststøtten: "en skole som - hvis nogen skulle være i tvivl - udklækker smalle forfattere og ikke hverken episke eller genreforfattere." Om bogens ide skriver forfatterne bl.a.:"Målet er derfor ikke at kategorisere de enkelte debuter, men tegne et overordnet billede af de mest udbredte litterære værktøjer og tendenser for på den måde at afklare, hvad forfatterskolen er for en størrelse..." Bogen er i 4 dele og er både perspektiverende og reflekterende omkring forfatterskolen som fænomen, og præsenterer samtidig en række konkrete dimittender. Udgangspunktet for bogen er 44 debutværker fra forfatterskolens dimittender efter årtusindeskiftet.

Der findes ikke tilsvarende litteraturhistorie om forfatterskolen.

Interessant og savnet litteraturhistorie med et mindre antal læsere især på større biblioteker.


Politiken

d. 8. juni 2013

af

af

Mikkel Bruun Zangenberg

d. 8. juni 2013


Kristeligt dagblad

d. 9. juli 2013

af

af

Mai Misfeldt

d. 9. juli 2013


Standart

Årg. 27, nr. 3 (2013)

af

af

Stefan Kjerkegaard

Årg. 27, nr. 3 (2013)