Bøger / skønlitteratur / krimi

Det andet ansigt : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi. På Gotland findes en populær kunstner død efter noget, der ligner en sexleg, men det er planlagt mord. Kriminalkommissær Anders Knutas efterforsker sagen, samtidig med at han har knas med kærligheden. Inden Knutas ser sig om, er han og pressen kommet for tæt på morderen, som er farlig og slår fra sig.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2018

af

af

Lone Krøgh

d. 28. maj 2018

På et sommerligt Gotland bliver en populær kunstner fundet død efter noget, der ligner en sexleg. Eller er det mord? Kriminalkommissær Anders Knutas og hans folk ser nærmere på sagen. For læsere af skandinaviske krimier i den hyggelige ende.

Kriminalkommissær Anders Knutas er fraskilt og kæreste med kollegaen Karin Jacobsson. Alligevel savner han ekskonen. Det nager ham, men han får andet at tænke på, da en af Gotlands populære og kvindekære kunstnere findes død efter en sexleg. Det viser sig at være mord, og da der bliver begået endnu et mord på lignende vis, får både politiet og pressen travlt. Parallelt med dette spor følges den anonyme og udfordrende morder i krydsklip mellem nutid og fortid.

Mari Jungstedt er populær og kan sit kram. Hun skriver sine mellemklassekrimier i et klart sprog, konstruerer et interessant plot og opbygger stille og roligt en spændingskurve, samtidig med at hun fortæller stort og småt om hovedpersonerne og deres privatliv. Hendes krimier er ikke nervepirrende, men spændende og dramatiske på den hyggelige måde. Hendes mange trofaste læsere ved, hvad de kan forvente af en ny Jungstedt, og heller ikke denne gang vil de blive skuffede.

Trettende krimi fra Gotland med kriminalkommissær Anders Knutas, og den kan læses uafhængigt af de øvrige. Mari Jungstedt kan sammenlignes med svenske krimiforfattere som fx Camilla Läckberg, Sofie Sarenbrant, Ninni Schulman og Viveca Sten.


litteratursiden.dk

d. 27. juli 2018

af

af

Lene Jensen

d. 27. juli 2018

Plottet er gennemskueligt, men spændende og velfungerende, og persongalleriet er helt i top hos Jungstedt. En god krimiserie til ferien. Flere mænd findes dræbt på bestialsk vis, og det går efterhånd...