Sidste del af trilogien om den 18-årige, Jakob, og hans problemer med kærlighedslivet og overgangen til voksenlivet. I denne sidste del hæver Jakob forlovelsen med Louise fra overklassemiljøet- er meget tæt på at havne i problematisk kærlighedsforhold til vennen Davids kæreste - men ender, afklaret, hos Stina, som han har mødt i sit politiske arbejde hos Greenpeace og DSU. Når jegskriver 'afklaret' er det fordi, at alle brikker i Jakobs liv tilsyneladende falder på plads omkring hans 18-års fødselsdag, og også i sådan en grad, at denne store forløsning forekommer(ihvertfald voksenlæseren) noget konstrueret. Seriens styrke er efter min opfattelse stadig, at de erotiske afsnit i bøgerne vil være glimrende egnet til sexualundervisning- ikke mindst isammenhæng med nogle faktabøger - f.eks. Janne Hejgårds sexualundervisningsmaterialer. Nogle af figurerne i voksenverdenen omkring Jakob - her specielt forældre og svigerforældre - forekommer migpostulerede og utroværdige. Og generelt omserien må jeg gentage fra en af mine tidligere anmeldelser, at vi her i højere grad har at gøre med pædagogisk brugslitteratur end iøjnefaldendeungdomslitteratur. Selvlæsning 8.-10. klasse - og serien har stadig oplagte muligheder for at blive meget populær hos målgruppen.