En elev der dræber sin yndlingslærer, en forfatter der endnu ikke har skrevet en bog, en datter på vej til sin fars begravelse. Det er tre af de 25 navnløse hovedpersoner i disse korte og gådefulde noveller. Sproget er minimalistisk og stemningen intens. Til læsere af korte fortællinger og noveller.
Denne samling består af 25 tekster skrevet tidligt i Agota Kristofs forfatterskab. Teksterne er korte, de har en længde fra 1-9 sider. Den første "Øksen" handler om en kvinde, der har tilkaldt en doktor og fortæller ham, at hendes mand er faldet ud af sengen i søvnen og landet lige oven på en økse. I "Indbydelsen" har en hustru fødselsdag, og vil gerne inviteres ud og spise. Ægtemanden syntes det er for dyrt, og at de i stedet skal invitere vennerne på besøg. Han skal nok klare det hele, men intentionerne føres ikke helt ud i livet.
25 korte og intense tekster, der alle har det tilfælles at de emmer af melankoli og mystik. Nogle af historierne er realistiske, mens andre bevæger sig over det drømmende til det surrealistisk. Det er enkle fortællinger, hvor Agota Kristofs minimalistisk sprog skræller alt overflødigt fra. Hun formår på meget få sider, at skabe stemninger, der rammer læseren og bliver siddende længe efter.
Kan sammenlignes med den rumænske forfatter Herta Müller, som har bl.a har udgivet Sult og silkeParallelle historier. Bind 1 : Den tavse provins. Vil man læse en anden ungarske forfatter findes der Péter Nádas Parallelle historier. Bind 1Kan sammenlignes med den rumænske forfatter Herta Müller, som har bl.a har udgivet Sult og silke. Vil man læse en anden ungarske forfatter findes der Péter Nádas Parallelle historier. Bind 1.