Bogen er i almindeligt billedbogsformet, hvor hveranden side prydes af skønne, naturalistiske illustrationer, der med sit spil mellem kolde og varme farver straks falder i øjnene. Her som ifortællingen er en landsvale den gennemgående figur, i teksten personificeret, så det minder om et natureventyr. Den lange og bredt fortalte historie følger svalen på forårstrækket mod nord ogtolker forventningens glæde over at genopleve bøgens udspring i Danmark. De forskellige faremomenter på rejsen dramatiseres og aflæses ligeledes i billederne. En lang passage indlægges som en drøm,mens svalen hviler på Forum Romanum. Denne drøm bærer bogens budskab: et mareridt om døde skove og forgiftede vandløb, - om et forår, der forgæves venter på løvspringet. Svalen må helt til Sverigefor at løse gåden, og et gammelt egetræ fortæller, at alle træer nægter at springe ud som protest mod menneskenes mishandling af naturen. Men drømmen angiver også et håb: børnenes forståelse, ogdet bliver svalemesopgave at formidle denne opfordring. Blandingen af eventyr, oplysning og idé er lykkedes i en stram komposition og med en vis spændingskurve til at fastholde interessen. Sombilledbog har den dog mest at sige større børn, der selv kan læse den, 4.-6. klasse. Teksten er lidt for omstændelig til at være højtlæsningsegnet, men som fiktion i undervisningsammenhæng er deroplagte anvendelsesmuligheder.