Peter Mouritzen og Rasmus Bregnhøi har tidligere samarbejdet om billedbøger f.eks. Det gode vejr og Kukken - det gale ur. Denne gang har de lavet en bog, hvis morale er: Har man intet sprog, er man let at lokke i krig, da man skal bruge sproget for at kunne protestere. Den rimede tekst fortæller om Bindegal by. Her får en mand den ide, at alle bogstaver og bøger skal smides væk og erstattes af lyde fra en trompet, og billeder af samme instrument. Folk bliver lige så "kloge" som køer og følger villigt med i kamp mod folket i Naboland. I Naboland tillader de sig nemlig at tro, at de er noget, fordi de pudser deres sprog og pusler om ordene. Rasmus Bregnhøis tegnestil er nærmest grotesk. Nogle personer har to hoveder, andre har udstående øjne så store som en knyttet næve. En pige kan stikke hele sin arm tværs gennem hovedet, så armen kommer ud gennem øret. Hestene har vinger og fuglene trompet-næb. Der er nok at studere på disse farverige billeder, som kan bringe tankerne i retning af Picasso. Da både handlingen og illustrationerne kræver en form for tolkning, er bogen bedst egnet til læsning af børn og voksne sammen, eller måske af voksne alene.