Books / fiction for children / billedbøger

Det ganske lille kongerige


Description


"Det ganske lille kongerige" er det mindste kongerige i verden, men en dag er der ikke mere brug for en konge på slottet. Så er gode råd dyre. Læs den magiske historie om den kloge konge sammen med børn fra ca. 4 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Sep. 2023

By

By

Irene Gitz Christensen

d. 1. Sep. 2023

"Det ganske lille kongerige" er det mindste kongerige i verden, men en dag er der ikke mere brug for en konge på slottet. Så er gode råd dyre. Læs den magiske historie om den kloge konge sammen med børn fra ca. 4 år.

På øen, der har form som en flydende bog, med planeter og hvalfisk som naboer, ligger det lille kongerige. Udover kongen og hans rådgiver, bor der kun 2 landarbejdere på øen. En smuk pige kommer en dag flyvende på sin papirflyver og tager en af landarbejderne med sig, så til sidst er der kun kongen og rådgiveren tilbage. De må nu sammen finde ud af, hvordan kongeriget kan bestå, uden undersåtter. Historien af den anerkendte israelske forfatter Etgar Keret er illustreret af Tami Bezaleli.

En særlig og smukt illustreret historie, som mest minder om et lille eventyr med magiske elementer. De sort/hvide og enkelte farvede illustrationer, løfter historien meget fint op til at være en lidt eksotisk magisk fortælling om rettidig omhu og om at lede på den bedst mulige måde. Historien er en smule sørgelig og egner sig godt til eftertænksomme læsere, der nyder at dvæle ved illustrationerne også.

Historien står meget alene mht. sammenligning, men læsere der kan lide at fundere over historien og billederne, vil også nyde Flyv.