Books / nonfiction / undersøgelser

Det globale spring : hvordan danske virksomheder skal overleve fremtiden


Description


Ud fra interviews med mere end 40 danske virksomheder analyseres globaliseringens betydning for dansk erhvervsliv, og hvilken betydning det har haft for danske virksomheder at flytte arbejdspladser til udlandet i forhold til vækst og markedsandele.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Carsten Güllich-Nørby

2006

Anderledes management- og debatbog om globaliseringen, hvor forfatteren, der er journalist på Børsen, analyserer globaliseringens betydning for dansk erhvervsliv. Den flotte tiger i spring på bogens forside symboliserer det "tigerspring" fremad forfatteren mener udflytningen af arbejdspladser qua globaliseringen faktisk har betydet for de virksomheder, han har rejst rundt og besøgt. Det er mere en 40 store og mellemstore virksomheder, fx A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Nilfisk, Bianco, Dantherm, Kampsax og Skandinavisk Tobakskompagni. Her fortæller forfatteren fx om "fra outsourcing til fuld produktion", hvor et polsk datterselskab af den danske høreapparatvirksomhed Sonion er udtryk for det, han beskriver som "et af de mest overraskende træk ved udflytningen af produktion og arbejdskraft er, at de outsourcede virksomheder begynder at leve deres eget liv." Konkluderende beskriver forfatteren en erhvervsudvikling, hvor Danmark ikke kan følge hverken det kinesiske, indiske, russiske eller brasilianske væksttempo, men bør satse på de firmaer, der allerede er i front, og der skal så skabes plads til disse virksomheders vækst i spring. Som han skriver til sidst: "Bænkevarmernes tid er forbi. Det er hurtigløberne og sprinterne, som skal trække samfundet videre." Interessant debatbog om globaliseringen med styrke i forfatterens mange besøg i erhvervslivets virkelige verden.


Berlingske tidende

d. 13. Dec. 2006

By

By

Michael Knie-Andersen

d. 13. Dec. 2006