Books / fiction for children / roman

Det gyldne horn


Description


Elvermunken Alfred bliver løst fra sit klosterløfte og befinder sig i Konstantinopel. Da der udbryder handelskrig mellem kristne korstogsfarere bruger Alfred sine magiske, helbredende evner og forenes samtidig med Thea.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Romanens tid er nogle år efter bind 1: Elvermunken fra 87/40. Alfred har været i Jerusalem og er nået til Konstantinopel, som trues af 4. korstogs frankiske hære. Han optages i huset hos engræsk familie og lader i det skjulte sine magiske evner gøre nytte dels som huslærer og dels som hospitalslæge. Vi følger det spændte forhold mellem korsfarerhæren, der er købt af Venedigs kræmmeretil at udrydde den konkurrerende by, og byens indbyggere kulminerende med den bestialske nedslagtning og udplyndring af byen. Dette bind har dog knap så megen ydre dramatik som det foregående ogfærre episoder, hvor magi, og trolddom er dominerende, men bogen giver et medrivende flot og detaljeret realistisk tidsbillede og samtidig en overbevisende beskrivelse af Alfreds fortsatteudvikling fra munk til mand; forholdet til hans elskede, den meget selvstændige elverpige, Thea er centralt i bogen. Historien er fortalt i et fint, let læst dialogrigt sprog, der ligetil og enkeltgiver nuancerede portrætteraf det store persongalleri. Det er en klog og velskrevet bog om livets fortryllende kaos holdt sammen af menneskers kærlighed og ansvarlighed. Som bind 1 vil denappellere til eftertænksomme fantasy-læsere fra 7.-8. klasse.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Susanne Thøfner

d. 18. Dec. 2018

Elvermunken Alfred , som sammen med den smukke elverpige Thea var hovedperson i Elvermunken, har nu været i Jerusalem sammen med Thea, men hun forlader ham, da han stadig føler sig bundet afsit kyskhedsløfte, selvom paven har løst ham fra det. Alfred bosætter sig nu hos en græsk familie i Byzanz, og her hjælper han lægen Dionysos, da Det Fjerde Korstog udvikler sig til en vanvittigkrig, hvor kristne kæmper mod kristne, så Byzanz ender i ruiner. Alfred har undervejs lært at acceptere sig selv (og den kødelige kærligheds charme) og forsonet med Thea drager han nu hjemad. Bogener en fortsættelse af Elvermunken, og forudsætter, at man har læst denne, og yderligere et bd. er planlagt i serien. Pænt tryk, med sorte typer, der ikke virker helt så »lækre« som de mørkeblå, derblev brugt i 1. bd. Det farvelagte omslagsbillede virker lidt rodet og ikke så indbydende som omslaget på Elvermunken. Men historien er stadig god: en indtagende blanding af eventyr og historie medfinepersonskildringer og sans for både humor og dramatik. Bøgerne kan læses både som historiske romaner, eventyr og kærlighedsromaner og egner sig for ungdomsafdelingens lånere fra 14-15 år samtfor voksenbiblioteket.