Books / fiction for children / fantastiske fortællinger

Herrens Hunde


Description


Alfred er blevet kongens kansler af elverriget Rhiyana. Thea og hendes nyfødte tvillinger bortføres af en troldmand til Rom, og med paven som mægler må elverfolket love at gå i eksil i Broceliande.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Susanne Thøfner

d. 18. Dec. 2018

Den tidligere elvermunk Alfred og elverpigen Thea er vendt hjem til Rhiyana, og her føder Thea tvillinger. Men Thea og børnene bliver bortført af magiske kræfter, der er stærkere end Alfreds.Alfred og hans fæller opsporer hende i Rom, og her bruger de megen tid og kraft på at befri hende. Kirken står bag bortførelsen, og for at redde Rhiyana, må hele elverfolket nu love, at de forevigt vil bosætte sig i Broceliande, hvor mennesker ikke kan komme. Bogen fortsætter Elvermunken og Det gyldne horn og kræver absolut, at man har læst disse. Nydeligt tryk og et nogetdiffust/kedeligt forsidebillede i klare farver. Dette afsluttende bind er mindst lige så velskrevet som de 2 første; man lever og ånder med personerne og er lige ved at fælde en tåre, når manopdager, at man aldrig kan træffe dem igen. En helstøbt og fængslende repræsentant for fantasy-genren, såvel til ungdomsafdelingens ældste lånere som til voksenbiblioteket.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. Dec. 2018

Dette afsluttende bind af trilogien om elvermunken Alf foregår en halv snes år efter det foregående. Alf er nu kongens kansler i elverrige Rhiyana, som trues af pauliner-ordenens ønske om atudrydde alle troldmænd. Paulinerne - Herrens Hunde - betjener sig af en troldmand med så enorme kræfter, at kun de øvrige elverfolks samlede indsats kan overvinde ham og redde Rhiyana og befri Theaog hendes og Alfs tvillinger. Centralt i beretningen står grækerdrengen Nikki, der i bind 2 blev oplært i magien af Alf. Nikkis udvikling i afgørelse mellem menneske- og elverliv er spændendebeskrevet. Til slut må elverfolket efter pavens mæglende afgørelse drage i eksil i Rhiyanas skove, hvor Alf endelig kan føle sig som et frit og selvansvarligt, helt væsen. Som de foregående bind erogså dette velskrevet i et replikfyldt, men noget omstændeligt sprog. Dog er magi og trolderi her meget mere anvendt med forvandlinger til andre skikkelser, kommunikation ved tankeoverførsel,rejser i hinandens drømme,rejser ved tankekraft, hvilket i forbindelse med meget ordrige beskrivelser af følelser og forestillinger og stemningsskift gør, at læseren må have øjnene lige i hovedet.Bogen vil vanskeligt kunne læses uden kendskab til de to foregående bind.