Forfatteren er højskoleforstander og psykologilærer. Han har i mange år beskæftiget sig med psykologi og psykiatri. Hans nye bog er en indføring i psykologi, fortrinsvis beregnet på ungemennesker i gymnasie-, højskole- eller anden gruppesammenhæng. Bogen kommer vidt omkring, idet hvert kapitel kan ses som et essay med et psykologisk emne. Desuden findes der ideer til videreløsning inden for hvert område. Eksempler på emnerne er forskellige tilgange til udviklingspsykologi, krisepsykologi, spiseforstyrrelser, terapi, psykiatriske sygdomme, hjernefysiologi,psykoanalyse, andre former for psykoterapi, hypnose, meditation og dødspsykologi. Desuden gennemgås en række betydningsfulde skoledannere, især dem, forfatteren anser for at være særlig værdifuldef.eks Freud, Jung, Frankl, Perls, Janov og Grof. Forfatteren er loyal overfor de forskellige synspunkter og blander dem ikke sammen, selv om det kunne gøre fremstillingen mere entydig. Bogen er letat læse, men alligevel fuld afoplysninger. Foruden til undervisning kan den bruges til selvstudium, samen også af den lidt mere belæste, da den giver en god sammenhæng i tingene. At den henvendersig til unge, fremgår mest af det af og til lidt friske sprog, som vi ældre måske godt kunne undvære.