Books / fiction for children / roman

Det kan altså godt være farligt!


Description


I "Lille Grødby" var det farligt at vokse op i 1960'erne. Især når man var dreng og hed Rene, Henrik og Jøppe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. July 2011

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 11. July 2011

En række korte, humoristiske anekdoter fra en lille by i 1960'ernes Danmark. Historierne er set fra børnehøjde, og de er egnede til oplæsning fra ca. 10 år, men også voksne kan grine med. Bogens forside slår muntert tonen an.

Forfatteren ser ikke ud til at have udgivet skønlitteratur tidligere, men udfolder her med sikker hånd en nu forsvunden verden, hvor børn kunne lege uforstyrret af voksne, hvor skoleinspektører var nogen, man var bange for, og hvor træklodser på cyklens pedaler kunne løse et størrelsesproblem. Vi er på besøg i "Lille Grødby", og her bor en flok frække drenge a la Ole Lund Kirkegaards, som hugger æbler, slipper kæmpegedder løs i badekar, driller lærere og ødelægger huler. Henrik, Jøppe og Rene hedder de, og omkring dem er der hjemmegående mødre, sure naboer og fædre, som er så morsomme, når de leger håndværkere, at drengene kan lave en regulær cirkusforestilling ud af det. Det er ikke en sammenhængende historie, men mere en række små noveller, der tilsammen giver et muntert tidsbillede af en verden, der ikke findes mere, men som i denne sjove ramme får et hyggeligt comeback. Sprogligt ligger bogen godt i munden til oplæsning, og Jon Ranheimsæter rammer stemningen lige i øjet med sine velkendte s/h vignetter.

Vi er ude i et mix af Bjarne Reuter, Ole Lund Kirkegaard og Jimmy Stahrs fortællinger.

Jeg hyggede mig bogen igennem, og selv om den måske mindst lige så meget er for voksne, så tror jeg også på den som underholdning i en klasse eller på en lejrtur.