I det første af de tre afsnit som Kaspar Kaum Bonnéns prosadigt-bog består af forsøger jeget at konstruere et "nyt kvarter", eller et netværk - med et udtryk hentet fra den informationsteknologi hvis vokabular forfatteren med forkærlighed benytter sig af - hvorfra det er muligt at strukturere det omgivende kaos. Netop kaos, det sammenhængsløse, er nøglebegreber, både tematisk og kompositorisk, i disse tekstfragmenter, der ud over titelafsnittet består af "Hun er som sig selv" - et på en gang ironisk og frysende portræt af fremmedgjort seksualitet og kropslighed - og "Sensationer", der blander erindringsfragmenter, situationer fra det moderne livs ulidelige lethed og filosofiske og skrifttematiske strøtanker. Det er den moderne medie- og billeddyrkende nutid KKB vil indfange i sine tekster, og intentionen er delvis opfyldt. Betydninger og billeder strømmer frit gennem bogens tekster, både humoristisk og eftertænksomt, men virkeligt originale eller sprogligt overraskende er de ikke. Indholdsmæssigt spejler og reflekterer bogen over moderniteten. Læseren kan stå på og hoppe af efter behov. Budskabet går rent ind, men det modsvares ikke af et forsøg på også at tænke nyt og være på forkant med tiden når det gælder formen.