Bøger / skønlitteratur til børn

Det onker og donker : tre historier om forunderlige dyr


Beskrivelse


Billedbog. Selv om man er et forunderligt dyr, er det ikke rart at blive mobbet. Det ved girafferne med de korte halse, elefanten uden snabel og Onkedonkedyret. Alle tre historier handler om at blive holdt udenfor.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2011

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 21. sep. 2011

Bogen henvender sig til børn af begge køn i alderen 6-9 år, der kan lide historier med mærkelige og sjove dyr. Velegnet til højtlæsning, fx i forbindelse med tema om mobning.

Selv om man er et underligt dyr, så er det ikke rart at blive mobbet og holdt udenfor. Det er temaet i denne bogs tre historier. Vi møder bl.a. to giraffer med korte halse, én giraf med meget lang hals, en elefant uden snabel, en hoppegris, nogle hykleriske papegøjer, og et sært onkedonkedyr. Og så møder vi drengen de kaldte Tommy Ti-mål, der træder i karakter ved at vise sit mod. I teksten fornemmer man en ægte fortælleglæde med masser af finde-på-energi. Billedsiden er fuld af farver med en naivistisk crazy streg, og indrager forskellige grafiske teknikker fx collage. Illustrator er kendt fra tegnestuen Spildaftid, og forfatteren har gendigtet adskillige bibelhistorier.

To af historierne er tidligere udgivet med samme titel. Med titlen "Tommy Ti-mål og Onkedonkedyret" har "Onkedonkedyret" været trykt i antologien En lille og vågen redigeret af Kari Sønsthagen. Forfatter og illustrator har tidligere udgivet westernbilledbogen Lille Vilde Will : den sidste bandit i Balladeby.

Tre historier om mobning og forunderlige dyr. Ægte fortælleglæde i teksten og en crazy streg i illustrationerne.


Politiken

d. 24. nov. 2011

af

af

Steffen Larsen

d. 24. nov. 2011



Informationer og udgaver