Det var med musicalen Hair i 1968, at rockmusikken indførtes i teatret, og den blev starten på en helt ny teaterform, der ligger lige langt fra operetten og den klassiske musical. Med begrebet "det populære musikteater" omfatter Michael Eigtved både forestillinger, der ligger i forlængelse af den amerikanske musical og blandingsformer som rockopera, musicalshow og rockmusical. Bogen er hans ph.d.-afhandling, og det præger den naturligvis på den måde, at den sætter emnet ind i en teoretisk sammenhæng og ser det i en kulturel kontekst. Den er dog ikke mere teoritung, end at den kan læses af folk med interesse for emnet, og den kan ses som en fortsættelse og uddybning af hans Musicals : storbyscene og drømmerum (1995). Bogens første, teoretiske del er bygget op omkring fortælling, sceneri og musik, og i den anden, historiske del, påvises nogle hovedtendenser i udviklingen fra 1968 til 1993, hvortil beskrivelsen når. Den slutter med en nøjere behandling af Miss Saigon fra 1989 som eksempel på, hvordan de teoretiske overvejelser kan anvendes på en konkret forestilling.