Books / nonfiction

Det sensitive univers


Description


Selvhjælpsbog om personlighedstypen HSP (Highly Sensitive Persons). Definition og beskrivelse af 4 typer sensitive personer: fysisk, socialt, følelsesmæssigt/personligt og spirituelt sensitive. Dernæst hvordan det opleves, iblandet case stories og gode råd samt afslutning med meditationsøvelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Sep. 2011

By

By

Grethe Lorentzen

d. 12. Sep. 2011

Det sensitive univers er en beretning om, hvordan særligt sensitive mennesker oplever verden og relationer. Den henvender sig til de særligt sensitive selv, deres familier og til kolleger til særligt sensitive.

Pernille Nederland (født 1966) arbejder på Teater2Tusind, og har tidligere udgivet sketcher og korpartitur. Hun udgiver nu en selvhjælpsbog om personlighedstypen HSP (Highly Sensitive Persons), som beskriver de særligt sensitives univers, ressourcer og besværligheder. Bogen starter med en definition og beskrivelse af 4 typer sensitive personer: fysisk, socialt, følelsesmæssigt/personligt og spirituelt sensitive. Løst struktureret og snakkende beretter PH derefter, hvordan verden opleves af HSP-voksne og -børn, iblandet case stories og gode råd. Det bærende element er seks livshistorier fra 3 mænd og 3 kvinder, som HSP-personer vil kunne identificere sig med. Bogen afsluttes med meditationsøvelser. Svagtseende vil glæde sig over den læsevenlige store skrift.

Indenfor den senere tid er bl.a. også udkommet Elsk dig selv : en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle og Særligt sensitive mennesker : hvordan man trives, selv om verden er overvældende og Mindfulness for særligt sensitive mennesker, alle selvhjælpsbøger.

HSP er oppe i tiden, og denne beretning vil blive efterspurgt på linje med de øvrige bøger om særligt sensitive personer. Pernille Nederland er selv særligt sensitiv, og hendes bog er derfor en beretning oplevet indefra.