Måske kan du genkende noget fra din egen verden, når du hører om fuglenes? 32 finurlige og fantasifulde figurdigte om fugle. Til højtlæsning for eftertænksomme eller lyrikinteresserede børn og voksne fra ca. 7 år.
Ord og tegn snor sig frem og tilbage og danner skriftbilleder på siderne. Ordene bliver til fugle, fuglekroppe, fugletanker, fortællinger om fugle. I de fleste digte er der flere veje ind til ordene, stierne er markeret med små pile, så læseren ikke farer vild. Nogle digte er lange andre korte. Fx "Du drikker mors mælk fra kroen, så du føler dig menneskelig. Din tipoldefar var en brevdue, der for vild i en rundkørsel." Bogen er Karen Filskovs tredje samling af figurdigte. I 2015 blev hun nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for Skoven fra oven.
En æstetisk indbydende og anderledes billedbog, der først og fremmest vil glæde digtvante børn og forældre. Skriftbillederne gør læsningen til en oplevelse, der fremmer nysgerrigheden, men som også udfordrer højtlæserens evner og de små historiers til tider sære og mystiske logik kræver en opmærksom tilhører.
Sammenlignes bedst med Cirklen og andre cirkeldigteBlåbjørnekant og Filskovs eget forfatterskab. Blåbjørnekant leger også med sproget, lyrikken og det æstetiske udtrykSammenlignes bedst med Cirklen og andre cirkeldigte og Filskovs eget forfatterskab. leger også med sproget, lyrikken og det æstetiske udtryk.