Endnu en galgenhumoristisk og meget anvendelig roman af Fay Weldon - nr. 19 i rækken - og skulle man på et tidspunkt være kørt lidt fast i hendes forfatterskab, er Det værst tænkelige alletiders chance til at forny bekendtskabet. Det er nemlig en veloplagt og ganske underholdende og velskrevet roman om Alexandra, der først i enkestanden opdager, hvor svigefuld Ned, hendes højt elskede ægtemand, egentlig var. Hun er skuespiller på vej op og opholder sig meget i London, mens Ned passer deres lille søn i landlig idyl. Ned dør pludselig efter et hjerteanfald, og gradvis erfarer Alexandra det værst tænkelige om ham. Ikke alene er han bigamist og efterlader den tidligere kone lejligheden i London. Han har også i årevis været den smukke Alexandra utro med naboen, et kvabset og udueligt kvindemenneske, til hvem han har testamenteret det store hus. Altså er der intet til Alexandra og heller ikke til sønnen, for Ned tvivlede på faderskabet. Den økonomiske bet er slem for Alexandra, men det værste er dog, at hele hendes ægteskab har været bygget på en illusion. Godt nok har hun ikke selv været nogen engel, men hun stolede på Ned, så det faktum, at han døde i selveste ægtesengen, mens han var sammen med endnu en elskerinde, gør, at Alexandra ikke har de fjerneste skrupler ved at tage hævn som en anden hun-djævel.