Detektivhistorie

Tiden er ikke gået helt sporløst hen over Kertész' roman, der oprindeligt udkom i 1978. Fornemmelsen af samtidigt indestængt diktatur hviler berettiget over romanen, og fortællingens geografiske ramme er da også af "nød" henlagt til en fiktiv latinamerikansk diktaturstat af hensyn til den nidkære censur i Ungarn på daværende tidspunkt, hvilket Kertész selv gør opmærksom på i et kort nyskrevet forord. Stil og tematik ligger da også besnærende tæt på de sandsynlige latinamerikanske forbilleder Marquez og Vargas Llosa, men i en mere nøgtern stil uden de magiske elementer. Detektivhistorie er som den Nobelprisbelønnede Kertész' øvrige romaner skrevet med forbilledlig sproglig økonomi. Alligevel har denne bog ikke samme drive som de efterfølgende. Fortælleren Martens er i fængsel i forbindelse med et militærdiktaturs fald og fletter sin egen beretning med den kendte Salinas skæbne, en historie om vilkårlig statsterror. Historien forekommer en smule tynd holdt op mod Kertész' andre blændende romaner og føles læst nu i dag ikke helt så nødvendig, løsrevet fra den tids- og samfundsmæssige kontekst, den blev skrevet i. Det gør bestemt ikke bogen til en dårlig roman. For det er stadig en subtil og underspillet næsten galgenhumoristisk fortælling med både kærlighedshistorie og en afsluttende kold henrettelse.

Read the full assessment