Bøger / faglitteratur / håndbøger

Diabetes : pas på dit gode helbred og spændende liv


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2004

af

af

Lis Pedersen

d. 8. dec. 2004

Undertitlen - "pas på dit gode helbred og spændende liv" - siger det næsten: denne bog er beregnet for den diabetiker, som ikke har haft sygdommen så længe. Bogen fortæller generelt meget om at leve godt med diabetes, hvorfor motion er vigtigt, kosten skal også passes omhyggeligt, kontrol med blodsukkerniveau og fodpleje er også dele af hverdagen. Hvilken medicin skal man have, er der specielle områder at holde øje med, fx under graviditet og i ammeperioder, hvordan behandler man diabetes hos børn i alle aldre, og hvilke problemer er knyttet til specielle aldre som spædbørn og teenagers. Hvilke senkomplikationer er der. Alt er ledsaget af pæne fotos og små bokse med tekster som: "Min erfaring" og "Kommentar hertil", som vi kender dem fra andre bøger fra Dorling Kindersley og med diagrammer, der fx fortæller om hvilke risici, der er for at få diabetes og med hvilken procent. Under kosten omtales glykæmisk indeks, som en god vejleder, når man skal vælge mad. Her skal diabetikeren nok rådføre sig med lægen, før man går i gang, for i denne tabel sidestilles fuldkornsbrød med croissanter, som jo har et højt fedtindhold. Det er småting i en bog, som især for yngre mennesker vil være mere indbydende end Diabetesforeningens bøger Håndbog for insulinbehandlede diabetikere, 2001 og Håndbog om type 2 diabetes, 2002. Disse bøger har mere tekst og går mere i dybden med såvel emner som blodsukkerkontrol og senkomplikationer, og de kan ikke erstattes af den nye bog.



Informationer og udgaver