Til undervisningsbrug og for læsere med interesse for filosofi og oldtidshistorie.
I denne nyoversættelse fra oldgræsk ved klassisk filolog Niels Henningsen er samlet tre af Platons (427-347 f.Kr) mindre dialoger. Platons mange værker er næsten udelukkende dialoger, der er dramatiserede filosofiske samtaler som regel med Sokrates som hovedperson. I denne samling er den første dialog "Hippias Maior" i hvilken Sokrates og Hippias drøfter "det fine". Næste dialog har titlen "Euthydemos", hvor hovedspørgsmålet som Sokrates diskuterer er "visdom". I den sidste dialog "Euthyfron" mellem Sokrates og Euthyfron er emnet "fromhed". I den fyldige indledning og i de mange noter af Niels Henningsen belyses og analyseres de filosofiske begreber og historiske personer, der indgår i teksterne. Desuden findes en liste over henvisninger til primærlitteratur i dansk oversættelse og sekundærlitteratur, der kan anbefales.
Platons værker udkom på dansk 1932-41 ved Carsten Høeg og Hans Ræder og er udgivet i flere genoptryk. Denne nyoversættelse er udgivet i serien Redaktion Filosofi fra Det lille Forlag. Dialogerne er oversat fra græsk på grundlag af tekstkritiske udgaver i Oxford classical texts.
En væsentlig nyudgivelse og en inspirende filosofisk bog. For at få det fulde udbytte kræves enten et stort forkundskab eller et grundigt studium af dialogerne.