Dicentra Spectabilis er det latinske navn for Hjerteblomst og kan tilnærmelsesvis oversættes med "tocentrisk syn", hvilket skal opfattes som formlen bag Annemette Kure Andersens poetik, somhun gør rede for i forlagsmeddelelsen: digtet skaber et nu på baggrund af passerede nu'er; digtet er ordmaleri, der reflekterer sanseindtryk og følelser; digtet er det re-flekterede indtryks udtrykog er således gennem gengivelsen af det reelt ikke-eksisterende et bud på/håb om selvstændig eksistens. Dette tvesyn, som vel netop er selvstarteren til al god poesi (og til forståelsen heraf)etablerer sig overbevisende i digtsamlingen. Gennem 5 afsnit optegnes naturindtryk (1), hvis elementer derefter anvendes i skildringen af den stærke kærlighedsoplevelse (2), og af de forfrosnereaktioner, der følger (3), indtil en vis befrielse indtræffer, da den kunstneriske bearbejdelse (4) skaber selvstændig eksistens ligesom vand, der løber til en brønd (S). Digtsamlingen er såledeset gyldigt bevis for sinteori, men byder samtidig på rige læseoplevelser i de stærkt koncentrerede og ind- og udtryksmættede formuleringer. Debutanten har et sikkert greb om sit stof og sit udtryk.